/Files/Images/Logo/Nordenta logo 2026_version2_500x104.jpg

Intraorale scannere

Skal du med på den digitale bølge?

Den digitale bølge buldrer afsted! Siden 2021 er andelen af scan-ordrer hos Nordenta LAB steget fra 22% til 50% i 2024.

Digital scan er kommet for at blive, da de digitale teknikker har mange fordele sammenlignet med konventionelle aftryk – både for behandler og patient.

Med en intraoral scanner kan du tage digitale scan, som du enten kan sende til produktion ved dit foretrukne LAB eller producere direkte på klinikken. Intraorale scannerne i Nordentas sortiment er nøje udvalgt med fokus på billedkvalitet og ergonomi.

Kom i gang med digital scan fra kun kr. 49.500,-

Eksklusiv PC

Du er i gode hænder hos Nordenta!

  • Få hjælp til at vælge den rigtige scanner til dine behov.
    Vi forhandler kvalitetsscannere fra Dentsply Sirona, Medit og SIMPLEE.

  • Nordenta hjælper dig godt i gang.
    Vi hjælper med at installere, undervise og supportere klinikken i optimal brug af den valgte scanner.

  • Kompetent support lige ved hånden.
    Hos Nordenta finder du et dygtigt hold af specialister, der er klar til at yde både klinisk og teknisk support.

SIMPLEE P3

Uanset om du er nybegynder indenfor digital scan eller ønsker at anskaffe en ny scanner til klinikken, er SIMPLEE P3 et godt valg, der giver meget valuta for pengene.

Fast Lav Pris kun kr. 49.500

SIMPLEE Smart

SIMPLEE Smart er en intraoral scanner, der er designet til brugervenlighed, hastighed og præcision. Med sit slanke design og kun 138 g er den ultralet for hånden og nem at betjene med blyantsgreb.

Fast Lav Pris kun kr. 69.750,-

Primescan 2

Den første 100% cloudbaserede intraorale, trådløse scanner til danske tandklinikker.

Let, fleksibel og stabil direkte-til-skyen løsning hjælper til en endnu mere patientfokuseret behandling og frigør vigtige ressourcer i klinikken, så du kan bruge tiden på det vigtigste: patienten.

Primescan

Redefinér dine standarder for uovertruffen præcision og hastighed: Primescan muliggør alle behandlinger fra en enkelt tand til fuldkæbe behandlinger.

Medit i700 og Medit i700 wireless

Medit i700 og Medit i700 wireless gør det nemt og enkelt at komme i gang med digitale arbejdsgange på din klinik – tilmed til en lukrativ pris.

Fordele ved digital scan

– sammenlignet med konven­tionelle aftryk:

Patientkomfort

De fleste patienter synes, at det er mere behageligt at blive scannet end at få taget et traditionelt aftryk.

Lavere omkostninger

Udgifterne til aftryks­materialer elimineres samtidig med at produktiviteten stiger, derfor er investeringen i en scanner hurtigt tjent hjem.

Præcision

Opnå større præcision, fordi digitale scan gør det muligt at registrere detaljerne nøjagtigt hver gang.

Bedre for miljøet

CO-aftrykket nedbringes, da digitale scan reducerer anvendelsen af materialer og kemikalier. Derudover er der ikke behov for fysisk transport af aftryk og modeller.

Effektivitet

Digital scan reducerer behandlings­tiden, og scannings­resultatet er øjeblikkeligt tilgængeligt uden ventetid.

Vores bedste tips til et godt scan

Her er 7 tips, der hjælper dig til at tage bedre scan.

1. Undgå eksternt lys, fx fra OP-lampe, lupbriller mv., da lysreflektion gør det svært at scanne.

2. Laver du pocheudpakning med 2 tråde, så husk at fjerne den coronale tråd inden scan, da den ellers kan dække for præ­parationsgrænsen.

3. Vær grundig med at fjerne even­tuelle hæmostasemidler inden scan, da det ellers kan gøre scannet utydeligt.

4. Husk at tjekke sammenbiddet.

5. Scan så mange tænder som muligt, også selvom der kun skal produceres én tand. Det gør det muligt at kontrollere, om sammen­biddet er korrekt.

6. Husk at du altid selv skal kunne se præparationsgrænsen – ellers kan din tekniker heller ikke se den. Ved scan til en bro, husk at tjekke om stubbene er parallelle og at de ikke er underskårne.

7. Lav en scan-protokol, så dine scan bliver ensartede fra gang til gang.

Skal Nordenta LAB være din digitale samarbejdspartner?

Søger du en professionel og pålidelig partner, der er i front med den digitale udvikling? Så er Nordenta LAB det rette valg. Nordenta LAB er et veletableret dentallaboratorium med mange års erfaring. Vi ved, hvad der skal til for at skabe en stærk, langtidsholdbar og æstetisk restaurering.

Der kommer hastigt flere tandlæger til, der anvender digitale scan. Siden 2021 er andelen af scan-ordrer kontra ordrer med konventionelle aftryk gået fra 22% til 50% hos Nordenta LAB.

Mangler du endnu at komme med på den digitale bølge?
Vi er klar til at hjælpe dig godt i gang!

Vil du vide mere?

Jeg er klar til at hjælpe dig op og ride på den digitale bølge.

Udfyld formularen til højre eller kontakt CAD/CAM-konsulent Cille Mogensen direkte på 28 44 15 27 eller cmm@nordenta.dk