/Files/Images/Logo/Nordenta logo 2026_version2_500x104.jpg

Tændernes Dag 2026

Tak fordi I gør en forskel 🖤

Tusind tak for jeres opbakning til Tændernes Dag 2026. Vi er glade for, at din klinik har lyst til at være med. 

Hos Nordenta vil vi gøre det så nemt for jer som overhovedet muligt at være med. Derfor har vi på denne side samlet praktiske tips til dagen og informations- og marketingmateriale, I kan anvende.

Praktisk info

  • Dato og tid: Tændernes Dag 2026 afholdes fredag d. 23/1 kl. 8.00-15.00*
  • Tidsbestilling: Det er IKKE muligt at bestille tid på forhånd. Patienterne skal blot møde op og bliver behandlet efter først-til-mølle-princippet (Numre til indkald findes her på siden). I har mulighed for at lukke dørene for flere patienter, når alle dagens tider er afsat. 
  • Tovholder på klinikken: Vi anbefaler, at I udnævner en Tændernes Dag-tovholder på klinikken, der er ansvarlig for at gennemse materialet og gøre det klar til dagen. 
  • Goodiebags til patienterne: I januar sender vi jer poser og indhold til goodiebags til uddeling til patienterne. I bedes selv pakke poserne. Indhold: GUM Soft-Picks prøvepakke, tandbørste og tandpasta.
  • Lokale sponsorater: Vi anbefaler, at I søger om lokale sponsorater til dagen, fx forplejning til medarbejdere og evt. patienter

*Tandlægehuset Bjerringbro kun åbent for patienter kl. 8-13

Informationsmateriale til download

Her finder du det materiale, vi har udarbejdet. Klik på linket for at se materialet. Når du har åbnet det, kan det downloades eller printes via knapper øverst til højre i vinduet. 

Flyer til patienter

Flyer til at hverve patienter til Tændernes Dag. Med info om initiativet, betingelser og deltagende klinikker. 

Skilt til døren
Skilt til døren i 2 forskellige varianter: ét skilt til at byde velkommen og ét til at informere om, at I er fuldt booket (når I vurderer, at I ikke kan tage flere patienter ind).

Anamneseskema
Anamneseskema som patienterne kan udfylde, mens de venter. Findes på dansk og engelsk. 

Numre til patientindkald
Numre til indkaldelse af patienter, så de bliver indkaldt i den rækkefølge, de er ankommet i. 

Fremgangsmåde på dagen
Plus1 Tandlægeklinik har afholdt Tændernes Dag årligt siden 2022. Deres anbefalinger og tips er samlet i denne PowerPoint-præsentation. 

Præsentation til infoskærm
Hvis klinikken har en infoskærm i reception/venteværelse, kan I bruge dette slide til at gøre opmærksom på, at I deltager i Tændernes dag. 

Materiale til sociale medier
Brug gerne sociale medier til at fortælle, at I deltager i Tændernes Dag, så budskabet når ud til dem, der har brug for hjælpen. Her er en skabelon med billede (to varianter) og tekst. 

På dagen

Tilbudte behandlinger på Tændernes Dag (vores anbefaling)

  • Smertebehandling, eftersyn, tandrensning, tandudtrækning, plast, PA, akut oplukning
  • Evt. vurdér om der er tale om en kommunepatient, hvor I kan søge om at lave mere

Tjek kriterier

  • Kontanthjælpsmodtager, fleksjobber/borger i ressourceforløb, førtidspensionist, integrationsydelse eller asylansøger
  • Bosiddende i regionen
  • Nye patienter (der ikke i forvejen kommer på klinikken)

Anmod om ID og dokumentation

Vi har samlet anbefalinger og praktiske tips fra Plus1 Tandlægeklinik, der har afholdt Tændernes Dag årligt siden 2022.
Det hele er samlet i denne præsentation.  

Vi sørger for rammerne – I sørger for smilet
Nordentas bidrag
  • Et informationskit med alt, hvad I skal bruge – fx SoMe-materiale, dørskilt, anamnese-skema osv.
  • Hjælp til rekruttering af klienter, herunder kontakt til kommuner og sociale organisationer
  • Pressearbejde for at sikre god pressedækning
  • Goodiebags til patienterne

Klinikkens bidrag
  • Klinikken stiller en arbejdsdag
  • til rådighed og giver afkald på dagens omsætning for at hjælpe socialt udsatte patienter.
  • Evt. lokal markedsføring via klinikkens egne kanaler eller lokale grupper
  • Forberedelse af dagen vha. informationskit fra Nordenta

Mangler du info eller materiale?

Tøv ikke med at kontakte os på mail taendernesdag@nordenta.dk eller ring til Maggie Rohde Christensen, Marketing Manager hos Nordenta, tlf. 27 77 66 50.